Introduktion til kodekset

Det styrkede kodeks skal sikre, at leverandører af desinformation ikke drager fordel af reklameindtægter. Underskriverne forpligter sig til at styrke foranstaltningerne for at undgå, at reklamer placeres ved siden af desinformation, og spredning af reklamer, der indeholder desinformation. Kodekset skaber også grundlaget for et mere effektivt samarbejde mellem aktørerne i reklamebranchen, hvilket giver mulighed for en styrket fælles indsats.

I erkendelse af den politiske reklames betydning, når det kommer til at forme samfundslivet, forpligter det styrkede kodeks underskriverne til at indføre stærkere gennemsigtighedsforanstaltninger, så brugerne let kan genkende politiske reklamer ved hjælp af en mere effektiv mærkning, der forpligter dem til at afsløre budskabets afsendere, annonceudgifter og visningsperioden. Desuden forpligter underskriverne sig til at oprette effektive og søgbare annoncebiblioteker for politisk reklame.

Kodekset styrker foranstaltningerne til at reducere manipulerende adfærd, der anvendes til at sprede desinformation og etablerer grundlaget for et tættere samarbejde mellem underskriverne om at bekæmpe udfordringerne i forbindelse med sådanne teknikker. Underskriverne vil sikre en tværgående forståelse for, hvad der skal ses som uautoriseret manipulerende adfærd og praksis med henblik på at sprede desinformation. Det er også et krav, at de regelmæssigt gennemgår listen over taktikker, teknikker og procedurer, der anvendes af ondsindede aktører, og at de gennemfører klare politikker, der dækker de forskellige former for adfærd og praksis, der er identificeret. 

Forbedrede værktøjer til genkendelse, forståelse og markering af desinformation, adgang til autoritative kilder og initiativer til fremme af mediekendskab, sikrer brugerne en bedre beskyttelse mod desinformation. Kodekset sikrer specifikt, at der etableres sikre designpraksisser med henblik på at begrænse spredningen af desinformation og sikre øget gennemsigtighed i anbefalingssystemer, samt tilpasning af disse med det mål at begrænse spredningen af desinformation.

Ifølge kodekset skal onlineplatforme yde bedre støtte til forskning i desinformation. Forskerne sikres en bedre og bredere adgang til platformenes data. Dette betyder sikring af automatiseret adgang til ikke-personlige, anonymiserede, samlede eller åbenlyst offentliggjorte data, og at der skal arbejdes på at etablere en forvaltningsstruktur, der kan forenkle adgangen til data, der kræver yderligere kontrol.

Det nye kodeks vil udvide faktatjekket til at dække alle EU’s medlemsstater og sprog og sikre, at alle platforme vil gøre mere konsekvent brug af faktatjek på deres tjenester. Derudover skal kodekset bidrage til at sikre rimelige finansielle bidrag til faktatjekkernes arbejde og bedre adgang for faktatjekkerne til oplysninger, der letter deres daglige arbejde. 

Takket være gennemsigtigheden og en regelmæssig opdatering af relevante data gør centeret for gennemsigtighed, der er tilgængeligt for alle borgere, det nemt at få overblik over implementeringen af kodeksets foranstaltninger.

Den permanente taskforce vil sørge for, at kodekset er fremtidssikret og formålstjenligt ved at oprette et forum, som bl.a. har til opgave at revidere og tilpasse forpligtelserne i lyset af den teknologiske, samfundsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling.

Kodeksen er ledsaget af en stærk overvågningsramme til at måle kodeksens gennemførelse i hele EU og på medlemsstatsplan. I begyndelsen af 2023 skal underskriverne forelægge Kommissionen de første basisrapporter om deres gennemførelse af kodeksen. Derefter vil meget store onlineplatforme, som defineret i loven om digitale tjenester (DSA), rapportere hver sjette måned, mens andre signatarer vil rapportere hvert år.

Kodeksen indeholder bestemmelser om samarbejde og koordinering mellem signatarerne i krisesituationer og om, at de efter anmodning skal give Kommissionen oplysninger og data, herunder særlige ad hoc-rapporter og særlige kapitler inden for rammerne af den regelmæssige overvågning.